Tilbake til start
Velkommen
Bli medlem!
Klikk her!
24. november 2017


Hovedmeny
Om Pilegrimsfellesskapet St Jakob
Pilegrimsvandring i Norge
Overnattingsguider
Pilegrimsvandring i Spania
Anbefalte nettsteder
Anbefalt litteratur







Web-kamera
Santiago de Compostela:
 

Fra Obradoiro-plassen foran katedralen i Santiago de Compostela.
Klikk for større bilde og valg av andre motiv












ANNONSER

Aktiv ferie og pilegrimsvandringer - på sykkel eller til fots - prøv:









Bente Berg
Gunnar Hokstad:

Caminominner





Anne Kristin Aasmundtveit:
Alle mine veier -
en pilegrims vandring








NB: Pilegrimskontoret i Huitfeldts gate 11 holder stengt mandag 27 november
Siste Åpent hus:
En portugisisk festaften
med Gry!

       
Tilbake til nyhetsoversikten _______________________________________________________________________


Pilegrimsfellesskapet St Jakob i et nordisk perspektiv – set udefra
Sist oppdatert 19.12.2016 22:25
 
Pilegrimsfellesskapet St. Jakob har formentlig haft større betydning for den nordiske pilgrimsbevægelse, end hvad nordmændene selv tror
Pilegrimsfellesskapet i Norge blev startet som den første pilgrimsforening i Norden, nemlig i 1996. Svenskerne kom i 1997 med oprettelsen af pilgrimscentret i Vadstena og danskerne i 1999 med stiftelse af foreningen Danske Santiagopilgrimme.

Allerede år forinden var nordmændene begyndt at organisere sig gennem Eivind Luthens kulturbaserede aktiviteter og ikke mindst med oprettelsen af pilgrimskontoret i 1994. Hans inspiration ved et besøg i Santiago de Compostela kom til at spille en afgørende rolle. Dette gav lyst til pilgrimsvandring. Herved fik den nordiske pilgrimsbevægelse et mellemmenneskeligt grundlag, en åbenhed overfor den pilgrimsvandring, der langsomt havde gen-etableret sig i Spanien og en klar interesse i at søge impulserne ”nede” i Europa. Eivind har som inkarneret sømand fra Tønsberg haft en sydvendt tilgang til forståelse af, hvordan det norske folk udviklede sig. Impulserne er oftest kommet fra det europæiske fastland – uanset om de var religiøse eller sekulære.

Det blev også med ham, der i en lille lejlighed i København blev nedfældet det første rids af en pilgrimsvej mellem Santiago de Compostela og Nidaros i Trondheim. Eivind insisterede på, at trafikken på en sådan vej skulle gå begge veje, både mod syd, men også mod nord, for derved at lægge en Europæisk akse. Dette indgik i samarbejdet med danske og tyske pilgrimsorganisationer gennem en række møder i begyndelsen af 2000-tallet. Nu 10 år efter er denne vej en realitet.

Norge
Kultur og national identitet er vigtig for nordmændene. Norge er i princippet en meget ung stat, der har brug for at markere sin identitet. Det gøres bl.a. i norske pilgrimsaktiviteter ved at henvise til det ”oprindelige” Norge på de etablerede pilgrimsruter.

Det varede heller ikke længe, før end staten så sit snit til at kombinere turisme med pilgrimsveje til Trondheim. Den norske kirke så en mulighed for også at deltage. Staten vedtog gennem bevilling af en økonomisk ramme, at få lagt udviklingen af både pilgrimsveje og kirkelige centre i faste rammer. Dette ville være utænkeligt i andre nordiske lande. Det anses ikke som statens opgave.

Personligt stillede jeg mig tvivlende på, om disse offentlige initiativer med promovering af pilgrimsmålene og anlæggelse af pilgrimsveje var det, vi som pilgrimme ønskede. At det alligevel er gået godt i Norge skyldes sikkert, at man har været heldige med de folk, der blev placeret som pilgrimspræster både i Nidaros og under vejs. Pilegrimsfellesskapet har holdt sig forsigtigt kommenterende, men ellers pænt neutralt. Man fik etableret en god relation til en af de første pilgrimspræster i Nidaros (Rolf Synnes). Og dog har man fornemmet, at kirken og staten helst ikke ville høre på den majoritet af pilgrimme, der vandrede med inspiration af pilegrimsfellesskapets kontor i Oslo.

Sverige
Svenskerne fik en hel anden tilgang til pilgrimstanken. En gruppe af fortrinsvist unge teologistuderende (eller kandidater) var taget til Ægypten og ville foretage en vandring til et kloster ude i ørkenen. Der skete det uheldige, at de for vild og ikke kunne finde vej. Ørken er ikke let. De måtte lave ufrivillige overnatninger og havde mangel på vand og mad. De havde deres tro til fælles og vel også en religiøs praksis. En af de stærkeste deltagere, som blev sendt alene ud, opdagede i horisonten en bjergtop, som han kunne genkende fra deres første vandringsdag. Herved kunne de finde tilbage og kom levende hjem. Denne livskritiske oplevelse gav grundlæggende forståelse for livets vilkår og det medførte et vedvarende venskab.

Disse unge teologer udviklede sig og opnåede passende gode stillinger. Derved var mulighederne til stede for at etablere et pilgrimscenter i Vadstena - finansieret af Linköping Stift. Dette center er således et kirkelige initiativ, som bygger på den spirituelle oplevelse, som disse unge teologer fik sammen i den ægyptiske ørken.
Al pilgrimsarbejde i Sverige er relateret til Svenska Kyrkan. Pilgrimscentret i Vadstena spiller en dominerende rolle. Vadstena er blevet et åndeligt centrum. Kirken har fået en moderne pilgrimsplatform og lægge nu vægt på fordybelse. Det er ikke så sært, at udbredelse af ”De 7 pilgrimsord” eller ”Kristuskransen” har udgangspunkt i Sverige.
Vadstena har sin begrænsning i det folkelige og sekulære. Men dens indflydelse på pilgrimsvandring i andre nordiske kirker må respekteres. Udstrålingen fra Vadstena er stor. Den har dybest set rod tilbage til de pilgrimsvandringer, der allerede i 1400-tallet foregik i forbindelse med den Hellige Birgitta (og hendes mand Ulf og datteren Katarina).

Danmark
Den moderne pilgrimsbevægelse tog i Danmark sit udgangspunkt i inspiration fra pilgrimsvandringer til Santiago de Compostela. Flere danskere kendte til Caminoen i 1990’erne. En gruppe bestående af folk primært med tilknytning til den danske katolske kirke havde vandret på Caminoen. Den omtalte gruppe inviterede andre ind til etablering af en forening d. 13. november 1999. Den fik navnet ”Foreningen af Danske Santiagopilgrimme”

Et dansk par havde allerede i 1998 vandret fra Sankt Jakobs Kirke i København til Santiago og var som sådan de første danske pilgrimme. Dette medførte flere radioudsendeler, et stort antal foredrag samt artikler i stort set alle danske aviser.

Foreningen fik imidlertid et meget konkret formål, nemlig at informere om pilgrimsvejene til Santiago. Et senere forsøg på at brede forståelsen af pilgrimsvandring ud til også at handle om de spirituelle aspekter blev stoppet. På den måde er de danske pilgrimme primært vendt mod Santiago de Compostela og baseret på en sekulær, men åben, folkelig tilgang.

I dag er danske pilgrimme meget aktive på en facebookgruppe kaldet ”Danske Santiago Pilgrimme”. Denne gruppe blev etableret af en privatperson. Den har stor trafik. Her berettes om oplevelser og udveksles praktiske informationer.

Caminoen inspirerede også danske præster til at vandre i Spanien, hvilket fik betydning for deres senere virke for pilgrimssagen. De valgte kirken som ramme. I det mest lutheranske land af alle fik disse præster travlt med at overbevise om, at pilgrimsvandring godt kunne forenes med det at være en god protestant. På det seneste er der ved at ske det uventede: Med støtte fra flere biskopper dukker der pilgrimshuse op. Der ansættes stiftspræster, der bl.a. skal tage sig af spirituelt søgende, herunder pilgrimme.

Finland
Mig bekendt står finnerne svagt mht. pilgrimsvandring. Mit indtryk er, at interessen for pilgrimsvandring blev vakt gennem en finsk film, der blev vist på TV. Den viste pilgrimme på vejen fra Finland til Santiago de Compostela. Dette har bevirket, at antallet af finnernes ankomst til Santiago de Compostela i dag er på størrelse med svenskernes – eller lidt højere.

Nordisk perspektiv
Pilgrimsbevægelsen vil fortsat bevæge os.

Jeg gætter på, at kampen mellem kirke og de mere sekulære foreninger vil blive udvisket. Vi pilgrimme er individuelt søgende. På sigt vil vi alle bevæge os mod et mere pluralistisk samfund, hvor vi anerkender hinanden. Vi vil kunne leve side om side, for alle pilgrimme vil efter behov lade sig nære af både natur, kultur, fællesskab, videnskab, udvendig vandring, indvendig vandring, kirkelig påvirkning og mellemmenneskelig påvirkning. Når vi er på vandring er vi jo både ”rigtige” pilgrimme, men også helt almindelige mennesker, der suger livets tilbud til sig.

Forudsætningerne for denne udvikling er netop det samme, som Pilegrimsfellesskapet St. Jakob står for: Åbenhed med retten til at definere sin egen pilgrimsvej.

Jeg gætter på, at nordmændenes interesse for landets historie og kultur fortsat vil være betydningsfuldt, fordi staten er ung. Svenskerne vil lægge vægt på det kirkelige, fordi den har lange åndelige rødder tilbage til den Hellige Birgitta. Danskerne blev grebet af Santiago de Compostela, hvilket vil stå stærkt fremover, fordi danskerne har et særligt stor behov for individuelle tilbud uden snærende rammer. Den danske folkekirke vil komme med tilbud til dem, der på et moderne grundlag vil basere deres vandring på det åndelige.

Forsigtigt
Jeg ved, at man skal være forsigtig med generaliseringer. Forenklinger måtte jeg foretage. Jeg har ikke kunnet skrive artiklen uden. Rigtig mange enkeltpersoner har betydet meget for pilgrimsbevægelsens udbredelse i Norden. Disse er desværre ikke nævnt, selvom de fortjener at blive optaget i Book of Fame.
Bær over med mig. Husk: 
Vi går samme vej og kan med glæde følges ad, selvom vi hæfter os ved forskelligt.

Af Bent Jul, pilgrimsliv.dk


Hvis du har synspunkter på dette innlegget vil vi gjerne høre fra deg.
Skriv til pileweb.tobe@yahoo.no
















Nyttige guidebøker
fra Pilegrimskontoret

Noen spanske vandringsveier

Guidebøkene fra Verbum


Camino Frances på norsk


De spanske nordveiene


Camino Portugues


Oslo-Nidaros


Oslo-Nidaros på engelsk


Via Francigena, del 2


Husk pilegrimspass til vandringen
 


Luthens litteratur
Pilegrim ved verdens ende


Skjærgårds-
historier fra Nøtterøy


Selja, Sunniva-
kulten og pilegrimsmålet



Pilegrimsfellesskapet St. Jakob, Norge Huitfeldtsgate 11, 0253 Oslo, Tlf 22 33 03 11
Feil og kommentarer kan meldes nettredaktør.