Tilbake til start
Velkommen
Bli medlem!
Klikk her!
21. november 2017


Hovedmeny
Om Pilegrimsfellesskapet St Jakob
Pilegrimsvandring i Norge
Overnattingsguider
Pilegrimsvandring i Spania
Anbefalte nettsteder
Anbefalt litteratur







Web-kamera
Santiago de Compostela:
 

Fra Obradoiro-plassen foran katedralen i Santiago de Compostela.
Klikk for større bilde og valg av andre motiv













ANNONSER
Aktiv ferie, på sykkel eller til fots - prøv:





Bente Berg
Gunnar Hokstad:

Caminominner





Anne Kristin Aasmundtveit:
Alle mine veier -
en pilegrims vandring








Siste Åpent hus:
En portugisisk festaften
med Gry!

       
Tilbake til nyhetsoversikten _______________________________________________________________________


Drømmer og visjoner for tjenesten i Nidaros
18.02.2009 10:17
Pilegrimsprest Berit Schelde Christensen holdt et engasjerende innlegg på det nordiske pilegrimstreffet i Oslo.

Det følgende er en forkortet versjon av de drømme og visjoner – eller ”hjertesaker” – for min tjeneste, som jeg lagde frem på Nordisk pilegrimstreff. De bæres alle af det, der er min grundlæggende lyst som pilegrimsprest: nemlig og møte mennesker! Møte mennesker og sammen bakse med og undres over livet – hvordan det hænger sammen, hvordan vi hænger sammen – med os selv og hinanden, med verden og med Gud. Mennesket har til alle tider stået overfor livets og dødens store gåder. Vores endelighet henger sammen med vores åndelighet. Det er et fælles vilkår for alle og menneskets søken er en rimelig konstant faktor i tilværelsen. Søgen efter sandhed, mening og mål. Vores oppgave som kirke er å gi den en retning og et språk som bringer oss nærmere Gud, oss selv og våre medmennesker.

1. Fellesskap om pilegrimssaken
Pilegrimssaken er flerkulturel og mange forskellige grupper og interesser møtes på disse veje. I Norge opplever jeg et vidtforgrenet fellesskab om pilegrimsarbeidet og pilegrimslederne. Kirken, vandrelag, historielag, næringsdrivende, turistorganisationer osv. Der er mange meninger og synspunkter – er en ”rigtig” pilegrimsvandring lang eller kort? Hvor skal fokus være – på veien eller på målet? Hvordan går man en ”rigtig” pilegrimsvandring og hvordan leder man en pilegrimsvandring ”rigtigt? Der er tale om et ”vi” med mange gaver, mange livshistorier og opptagetheder og det giver en unik mulighet for og møte noget nytt og noget anderledes. Og det udfordrer os til å ha rum for mangfoldighed.

Udfordringen til oss, der er aktive omkring pilegrimsarbeidet og glade i det er, at vi selv bliver ved med at vove å være pilegrimmer – af sind – og vover at krydse grænserne mellem de forskjellige pilegrimskulturer med åpenhet, nysgjerrighet og respekt. Sandhed er ikke noget, vi besidder, men noget vi etablerer i mødet med den anden. Det høres slogan-agtigt ut men min vision er, at pilegrimsarbejdet er et sted, hvor vi vover å undersøke, hvad det betyder. Hvor vi på flere niveauer vover å være fremmed og møde det  fremmede.

2. Pilegrimmens tjeneste som grensegjenger og brobygger
Det fremmede kan være ”truende” – ukjent. Det kender vi fra mødet med andre religioner og man er nu en gang mest tryg ved sitt. Jo længere man går ud i grenselandet til ”de andre”, jo mere sårbar bliver man. Men det er pilegrimmens natur – og netopp i det har pilgrimsbevegelsen en vigtig tjeneste å gøre for samfundet – lokalt og internationalt. At vove åbenhed og udfordre fordomme i møtet med det og de, der er fremmede – med nysgerrighed, ydmyghed, respekt. Jeg har en vision om, at kulturmøde, religionsmøde og brobygning er en del af pilegrimsidentiteten. At det at være pilegrim er at være én person, der i det små og store øver sig på og gå over grænser, bygge bro og søker og skape fred og forståelse mellem kulturer og religioner.

Der ligger tilmed mange spenndende muligheder i dette: felles vandringer på tværs af tros- og religionssamfund eller pilgrimsrejser ud til ”det fremmede”. En vesentlig bonus ved og bevege sig ud i grenselandet og inn i møtet med det annen/det fremmede er, at det skerper blikket for den tro og de værdier, jeg selv bygger livet på. Møtet med den annen er som et spejl – og kan blive en gave.

3. Medvandring og åndelig vejledning
På pilgrimsvejen er der plads til alle – uanset hvilken grund man har til at vandre der. Men mange opplever, at det og gå pilegrimsvandring er noget andet og mere end at være ”ude på tur” - det er at gå mod et helligt mål. Det er flott og ha en tydelighed om pilegrimsveien som en vei, hvor man kan gå med de store spørgsmål – af eksistentiel eller åndelig karakter – og hvor man kan søge og forhåbentlig på forskellig vis finde nogle svar og veiledning til den videre ferd.

Kirken har her en egen opgave og jeg håper, at vi i øjenhøjde og nærkontakt møter mennesker på livsvejen med budskabet om den treenige Guds kærlighed og nærvær. Jeg drøftede det med en kollega forleden og han formulerede dette oppdrag så fint: Nemlig å leve i nærheten af Bibelens fortællinger om opprejsning, livsmot og betingelsesløs kærlighed.  Det kan høres veldig from ut men det drejer sig vel bare om enkel og basal medvandring i lys af evangeliet.

Mangen en pilgrimsvandring handler – eller kommer til at handle - om det samme – om at finde vejen videre – eller forsone sig med vejen, man kom ad. Jeg opplever et udtrykt behov for medvandring og fællesskap på den åndelige vej. Søgende, spørgende, levende mennesker mangler et rum for samtalen om livet og troen, og det er min vision at der omkring Nidaros Pilegrimsgård bliver et fællesskab og en tjeneste, der har fokus på at bruge vejene mellem Gud og mennesker og mennesker imellem – hvor vi øver os på at gå vejen fra hjerne til hjerte – fra ord til liv – og udforsker de gamle sandheders forbindelse til nutidsmennesket liv – lettfatteligg og erfaringnært.

4. Pilgrimsteologi
Pilgrimsvandringernes opblomstring som en mulighed – en gave – til teologien.
God teologi laves der, hvor der sker ”forstyrrelser” og udfordringer – og vi trænger netop til forstyrrelse nu, hvis vi skal have mulighed for at lave teologi til tiden og til fremtiden! Problemet i dag er, at mange af de store gamle teologers tanker ikke rammer og forholder sig til de specifikke spørgsmål mennesket står overfor i vores tid… Og hvis ikke teologien laver teologi til tiden, da er kirken faktisk på den i forhold til at møde moderne menneskers erfaringer med livet. Mange teologer og præster er ikke vant til og tale med mennesker om deres religiøse erfaringer, men en teologi, der ikke vil forholde sig til religiøse erfaringer, er ikke brugbar for det moderne menneske.

Der er en kraft der prøver at klare denne ”krise” for teologien og kirken ved at ”dukke sig” og håbe på, at det går over. Og nogle vil hævde, at man kan et udtryk for dette i kirkelige tendenser til en ”opritualisering” med et øget fokus på ”tradition” eller på kirken som institution. Det bruges til at understøtte en ellers vaklende kirke og kristendom. Spørgsmålet er nu, om dét, der i dag sker med pilgrimsbevægelsen,  er en sådan ”re-traditionlisering”, hvor man ser tilbage og holder fast ved det gamle i frygt for nu- og fremtid. Eller om der med pilgrimsbevægelsen sker en god, nødvendig og sund transformation af kristendommen ind i vores virkelighed.

Jeg vil gerne gå og arbejde for det siste! Men en sådan reformation kan ske, hvor vi vover at møde ”det moderne menneskes” liv og erfaring og spørgsmål. Det er teologiens opgave at gå ind i en kritisk refleksion over de erfaringer, vi gør om Gud og skabe nyt sprog om, hvordan vi kan tale om Gud. Pilgrimsbevægelsen er en gave, fordi den rummer så mange forskellige menneskers relevante spørgsmål og erfaringer. Min vision er, at pilgrimsteologi bliver en seriøs sparringspartner til teologisk tænkning og udvikling. Og at den vil være kraftfuld, erfaringsnær og vise vej i nuet og til fremtiden – til agtelsen af medmennesket og skaberværkets hellighed.

5. Olavsarv formidlet til dagen og veien
Jeg gleder mig til at være med til at arbejde med dette sammen med mine kolleger. Og jeg glæder mig til at udforske Olavsarven ud fra dette synspunkt. Jeg ser det som en spendende opgave at jobbe med at gøre Olavsarven tydeligere. Hvilken betydning har den i dag hvad er det i denne arv der giver livstydning og sprog til vores selvforståelse og verdensforståelse? Hvordan kobler vi helt konkret en ”Olavs-spiritualitet” med den spiritualitet og de spørgsmål, man kan gå med som pilegrim? Og hvordan gør vi det i en vekselvirkning mellem kirken ved målet og de lokale kirkerne langs veien? En pilegrim, jeg traf her sidste sommer, sagde, at det er vigtigt, at man har mulighet for og stifte bekendtskap med Olavsarv- og –spiritualitet underveis og at den åbnes hen ad vejen så man kan ”tage den ind”. Der er et stykke tolknings- og formidlingsarbejde som er vigtigt, for som hun sagde, så kan man godt umiddelbart ”støte sig” på Olavshistorien.

Vores arbeide må sigte på att man som pilegrim efterkvert kan finde flere og flere åbne kirker langs veien, hvor man kan se, at her tager man imod og tenker på pilegrimmene - f.eks. ved et lille meditationssted, en gæstebog, tekster eller fortelling om kirken.Vi kan utvikle små materialer, man kan gå og ”jobbe med” med undervejs i grupper eller alene. Og i samarbejde med lokale menigheter kan der laves kurser for vandringslederes eller om pilegrimsmottak. Dette lokale pilegrimsarbeide handler kke bare om at ”servicere pilegrimme” – men om selv at fordybe sig i den arv, som vi som lokal kristen menighet lever i og på. Her kan lokalt arbejde med pilegrimsarbejde vise sig at være ikke bare en opgave men en gave til kirken selv.

6. Hjemkomsten  - Olavsarv og pilgrimsspiritualitet
Det, jeg umiddelbart er blevet optaget af omkring helgenkongen Olav, der døde i slaget på Stiklestad i 1030, og blev kåret som Norges evige konge, er hvor meget han kanskje kan lære os om den meget vigtige men også krævende fase af pilgrimsvandringen: nemlig hjemkomsten. Hordan omsettes det, jeg fandt undervejs til liv og dagligdag – i det nære og kendte og småtrivielle i det lille og store samfunn? I det dagligliv, hvor vi trods alt lever de fleste af vores livsskabte dage! Vandringen er så intens – fordi vi kommer ud i stilheden, i friheden, langsomheden, bekymringsløsheden. Kroppen og sindet åbner sig for højderne og dybderne i livet. Og så kommer man hjem... og livet melder sig på igen.

Det slog mig, efter jeg havde fortalt de første pilgrimme, jeg tog imod, om Sankt Olav – at han viser en vej ind i den virkelige hverdag. Der hvor man kansje ennda må leve med smerte, tab over en elsket kone og mor... Da jeg dagen efter statuen af Sankt Olav på Domkirkens vestfront slog det mig, hvor ”sterk” han ser ut. Og han er en helt anden ”type” helgen end f.eks. Frans af Assissi. Og han kan nok lære os et og annet om, at leve livet.

Han afspejler utholdenhet og kamp; mot til å leve – og mot til å dø, villighed – etterfølgelse; hengivelse – tjeneste; sårbarhet; åbenhet; vision – håb, raushet – fiendekjærlighet; livsglede – livskraft – livsbejaelse? Det er nok en anderledes tone end den der spilles på i megen  moderne ”feel good-spiritualitet”... Men kansje nådesgivende også – fordi det er den nådesløse sandhed om liv og død der fortælles – men også om en ny virkelighed og livsforståelse der gror ud af kampen og døden.

Jeg har lyst til og undersøke nøiere, hvordan de to dele af pilgrimsvandringen ”vandring” og ”vejen hjem” og ”vejen derhjemme” hænger sammen… Hvordan ser en daglig kristen pilegrimspraksis og spiritualitet ud?

7. Visioner for Nidaros Pilegrimsgård
a. Et sted med godt og varmt pilegrimsmottak
   i. Mottakelse med nærvær, omsorg, samtale – pilegrimmer fra fjern og nær.
   ii. Udsendelse/hjemsendelse – ny begyndelse
b. Samtale, sjelesorg, åndelig vejledning - for pilegrimme af alle slags, for turisten, for de lokale. Et sted, hvor man kan finde og tale med en prest.
c. Et sted med egne aktiviteter, pilegrimsvandringer og pilegrimsrejser til og fra Nidaros, retræter, seminarer, konferencer.
d. Et sted med gode rammer og faciliteter, som man kan benytte til seminarer, arrangementer, kurser mv - Nidaros Domkirke med sin mange rum og muligheter kan inddrages.
e. Et ressourcecenter hvor for hjelp og veiledning af grupper og enkeltvandrende, som begiver sig på veien mod Nidaros.
f. Et særligt sted og rum i Trondheim - et lokalt aktiv. Et ”pusterum” for de lokale – med dagligstue og café hvor man kan falde ind på tur på ”Hjertestien” langs Elven . Rum og muligheter for samtale om liv og tro.

Berit Schelde Christensen










Nyttige guidebøker
fra Pilegrimskontoret

Noen spanske vandringsveier

Guidebøkene fra Verbum


Camino Frances på norsk


De spanske nordveiene


Camino Portugues


Oslo-Nidaros


Oslo-Nidaros på engelsk


Via Francigena, del 2


Husk pilegrimspass til vandringen
 


Luthens litteratur
Pilegrim ved verdens ende


Skjærgårds-
historier fra Nøtterøy


Selja, Sunniva-
kulten og pilegrimsmålet



Pilegrimsfellesskapet St. Jakob, Norge Huitfeldtsgate 11, 0253 Oslo, Tlf 22 33 03 11
Feil og kommentarer kan meldes nettredaktør.