Tilbake til start
Velkommen
Bli medlem!
Klikk her!
25. november 2017


Hovedmeny
Om Pilegrimsfellesskapet St Jakob
Pilegrimsvandring i Norge
Overnattingsguider
Pilegrimsvandring i Spania
Anbefalte nettsteder
Anbefalt litteratur







Web-kamera
Santiago de Compostela:
 

Fra Obradoiro-plassen foran katedralen i Santiago de Compostela.
Klikk for større bilde og valg av andre motiv












ANNONSER

Aktiv ferie og pilegrimsvandringer - på sykkel eller til fots - prøv:









Bente Berg
Gunnar Hokstad:

Caminominner





Anne Kristin Aasmundtveit:
Alle mine veier -
en pilegrims vandring








NB: Pilegrimskontoret i Huitfeldts gate 11 holder stengt mandag 27 november
Siste Åpent hus:
En portugisisk festaften
med Gry!

       
Tilbake til nyhetsoversikten _______________________________________________________________________


Pilegrimsmålet Medjugorje
28.03.2008 23:54
Seks barn opplevde uavhengig av hverandre at jomfru Maria åpenbarte seg for dem en dag i juni 1981. Siden den gang har disse seks hatt daglige ”møter” med jomfruen, og stedet besøkes hvert år av mange tusen pilegrimer. En dansk teologistudent reiste til Medjugorje i 1999. Her er hans historie.

I den kroatisk del af Bosnien-Herzegovina ca. 30 kilometer fra Mostar ligger der en lille landsby, som hedder Medjugorje (betyr mellem bjergene) og de to bjerge hedder Åbenbaringsbjerget (der, hvor Jomfru Maria viste sig i 1981) og Korsbjerget eller Krizevac. Sidstnævnte byder på en mulighed for at gå i jesu fodspor. På toppen er der et kæmpestort hvidt kors af cement og på vejen. Omkranset af bjerge ligger byen i en cirkel med marker i midten. Indtil for 18 år siden var byen totalt ukendt. I dag har mere end 20 millioner mennesker fra hele verden besøgt den.

I byen bor der seks unge mennesker, som påstår, at Jomfru Maria har vist sig for dem hver eneste dag siden den 24. juni 1981. På den anden dag afslørede hun sig som “Guds Moder” og “Fredsdronning”. De seks, som dengang var mellem 10 og 16 år, begyndte at mødes med hende dagligt og den dag i dag ser fire hende hver dag, én kun én gang om året og den sidste på sin fødselsdag og den anden i hver måned.

Vi tog afsted fra Københavns Hovedbanegård søndag den 20. juni om aftenen. Min forlovede og jeg var de to eneste protestanter; de fem andre var katolikker og blandt dem var vores rejseleder. Hun hed Inger og har ofte været i Medjugorje.

Jeg var åben, men tvivlende de første tre dage. Men så den 24. juni 1999 - på 18 års dagen for Jomfru Marias ankomst - skete der noget fantastisk. Siden borgerkrigens start i 1991 har der været arrangeret en årlig fredsmarch, som starter tidligt om morgenen 15 km fra Medjugorje og slutter ved byens kirke. Vi deltog sammen med 3000 andre og under bøn og sang vandrede vi afsted tidligt om morgenen.

Det er svært at forklare, hvad der skete. Jeg så ikke nogen due dale ned over mig, men jeg følte en ubeskrivelig fred. Alle de teologiske spørgsmål, som jeg havde gået og tumlet med og som havde været med til at undergrave min tro på en absolut sandhed blev besvaret. Jeg vil kalde det en visdom fra oven. Det var som om jeg førte en indre samtale med et andet væsen, som kærligt besvarede alle de spørgsmål, jeg stillede. Jeg var fuldstændig klar over, at det ikke kom fra mig selv.

Mens vi gik, kom jeg i tanke om forskellige skriftsteder og når jeg spurgte Ånden om, hvordan de skulle udlægges, så svarede den klart og viste, hvor ligetil det hele er. Inden Medjugorje havde jeg gruet lidt for, hvordan man skulle finde på noget at sige hver søndag. Nu virkede det fuldstændig problemfrit. Nogle teologer har en tendens til, at gøre det hele meget indviklet og tale om alt muligt andet end det relevante. Man vil jo så gerne vise, hvor meget man har lært. Men sandheden kommer ovenfra.

Efter den oplevelse var jeg solgt. De næste dage sugede jeg til mig som en svamp
.
Hvad laver man i Medjugorje? Vi bad rosenkrans (et katolsk redskab, som jeg blev meget glad for), gik til messe, hørte seeren Vicka give sit daglige budskab fra sin trappe og så besøgte vi forskellige kommuniteter, der har slået sig ned i Medjugorje. Alle besøgene var specielle på deres egen måde. Det er som om, der er en stemme, der taler i Medjugorje, men det er dejligt at høre det samme glædelige budskab med forskellige stemmer. Bed og omvend jer! Lev budskaberne! Vær ikke bange!

En tysk nonne fortalte os, at mange begår den fejl, når de har været i Medjugorje, at de skynder sig hjem og forsøger at omvende familie og venner ved at sige, at nu skal i gøre sådan og sådan. Men det er ikke det Jomfru Maria vil have. Hun vil have, at den der hører hendes budskaber, selv skal tage dem til sig og forandre sit eget liv. Og gennem dette nye liv være et lys for andre.

Helligånden syntes jeg også var problematisk.

Inden Medjugorje sad jeg altid lidt mærkeligt på stolen, når folk begyndte at snakke om Helligånden. Jeg havde en forestilling om, at Helligånden var det samme som at “være i stødet” eller “ekstra klar i hovedet” altså en eller anden maksimumsfølelse i det register, som alle kender til. Derfor følte jeg ikke, at jeg kunne udtale mig om, hvornår jeg havde og hvornår jeg ikke havde mærket Helligåndens tilstedeværelse. Jeg troede, at Helligånden var, når det “bare kom til én” og man følte sig “inspireret”. At det kunne dukke op i glimt engang imellem, hvad enten man bad om det eller ej.

På tredjedagen gik vi fredsmarch og jeg så ikke duen dale ned over mig, men bortset fra det, så var det fuldstændig anderledes og fantastisk. Man kan ikke forklare det med andet end analogier eller billeder. En indre fred, et indre lys - noget i den retning. Jeg så ikke noget med mine fysiske øjne, men i mit indre følte jeg en fuldstændig sikkerhed og svar på nogle af de teologiske spørgsmål, som jeg havde gået og tumlet med. Det hele er så ligetil og alligevel så umuligt at fatte for den menneskelige forstand. Jeg fik en visdom fra oven, som jeg hele tiden var fuldstændig bevidst om ikke kom fra mig selv. Det var ikke mig, der fortalte mig de sandheder, som jeg fik. Hver gang jeg tænkte på et skriftsted, var det ligesom jeg lagde det frem for Ånden, hvorefter den udlagde det for mig. Og det var så enkelt. Især teologer har en tendens til at tale udenom og gøre det hele fint og indviklet ved at fortælle alle mulige ting om datidens forhold og hvordan det ene og det andet skal forstås. Til de præster, der efter hver prædiken gruer for, hvad de dog skal finde på til næste uge, så siger jeg: Tag til Medjugorje. Bed om Helligåndens hjælp til at forstå skriften. Alt bliver nyt. Alle de tekster, som man har endevendt på kryds og tværs bliver nye og lige til.

Hvorfor? Hvorfor dukker Jomfru Maria pludselig op i en lille landsby i Jugoslavien?
Hun siger selv, at hun er kommet for at overbevise verden om, at Gud eksisterer og fordi hun ønsker fred. Fred, fred, fred. På hele jorden. Mellem alle folkeslag. Og mellem Gud og mennesker.

Hun er som en Johannes, der råber i ørkenen (og hendes fremtrædelsesdag svarer da også præcis til Johannes Døberens fødselsdag). Omvend jer, for timen er nær. Hun er formidler mellem menneskerne og Kristus. Med sine bønner beder hun sin søn om at udsætte dagen, så flest mulige sjæle kan nå at omvende sig. I samme åndedrag er budskabet: Frygt ikke! Kun Faderen kender timen. Det er meget vigtigt ikke at blive bange.

Hovedbudskabet er: Bed. Bed, bed og bed. Det siger hun næsten hver eneste dag. Hvis vi vidste hvor ufattelig stærkt et våben bønnen er, så ville vi ikke lave andet end at bede. Bed med hjertet. Det kræver ærlighed og oprigtighed overfor Gud (man skal tale til Gud ligesom man taler til sin nærmeste ven) i alle livets forhold. Fader Jozo - en fransiskanermunk, der har hjulpet børnene siden begyndelsen og blandt andet er blevet tortureret og kastet i fængsel derfor - siger om rosenkransen, at det er THE MOST POWERFUL WEAPON IN THE WORLD. Vi kan simpelthen ikke fatte, hvor stor en kraft bøn med hjertet har.

Udover bønnen er der fire vigtige ting: Faste, Bibellæsning, Nadver og Syndsbekendelse. Jomfru Maria kalder det de fem små sten, hvormed du kan besejre din Goliat. Og selvom David ramte Goliat med den første sten, så opfordrer hun os til at bruge dem alle.

Selvfølgelig er der souvenirbutikker, og stedet er bestemt ikke uberørt af, at der siden 1981 har været 20 millioner pilgrimme. Og hvis man vil, så kan man blive forarget og tænke, at de bare er ude på at score kassen. Hvad der givet vis også er nogen der er. For hvor Gud er stærk, der arbejder Djævelen lige i nærheden. Ingen tror på Djævelens eksistens, men hvis man tror på Gud, så er der også en djævel. Og hans bedste trick er at overbevise os om, at han ikke eksisterer. For så lader vi os ubekymrede lulle i søvn af fjernsyn, reklamer, forbrugsgoder og hyggelige middagsselskaber indtil vi en dag står ved gravens rand og spørger os selv: Hvad godt har du egentlig gjort for denne verden?

En fejl, som man kan begå, når man vender hjem fra Medjugorje er, at forsøge at omvende familie og venner. Man har haft en så stærk religiøs oplevelse, at man må overbevise andre om at man har fundet Sandheden. Dette er den helt forkerte fremgangsmåde. Man skal i stedet kigge på sit eget liv. Er jeg en sand kristen? Er der nogle ting i mit liv, som gør, at jeg ikke er i kontakt med Gud?

Jomfru Marias mål er, at de børn, som vender hjem fra Medjugorje må blive levende lys for deres omgivelser. Man skal selv kunne se, før man kan lede andre. Men hvis man tager budskaberne til sig og forsøger at leve efter dem og beder om de ting, som man ikke selv har kræfter til at udrette, så vil der ske mirakler omkring een.

Medjugorje ligger nu i den kroatisk sindede del af Bosnien-Herzegovina. Man kan køre dertil i tog eller bus til Split, hvorfra der med taxa eller bus er tre-fire timer. I Danmark arrangeres der ture tre gange om året af en dansk katolik ved navn Inger, som har været i Medjugorje 40 gange. Hun kender derfor alt og alle, og det er en stor hjælp, at have hende som rejseledere både fordi hun kan så mange historier og kender til alle de praktiske problemer, som man kan komme udfor. Derudover er det stærkt at rejse sammen i en gruppe, fordi man kommer tæt på de andre mennesker på en helt anden måde.

Et andet vigtigt budskab er, at Gud står over alle religioner. Da Jomfru Maria engang blev spurgt af een af seerne, hvem der var en mest fromme i byen, nævnte hun en muslim. Muslimerne er flittige til at bede.

Hvad laver man i Medjugorje? Man beder rosenkrans og går til messe. Rosenkransen kan føles fremmed og ensformig i starten, både fordi vi ikke er vant til at bruge den og fordi det tager tid at lære at bede med hjertet. De to bjerge, som Medjugorje ligger imellem hedder i dag Åbenbaringsbjerget og Korsbjerget. Navnene giver næsten sig selv. Åbenbåringsbjerget var det sted, hvor Jomfru Maria viste sig for seerne i begyndelsen af firserne og det siges, at det er der, hvor der en dag skal komme et evigt tegn, som vil omvende mange. Korsbjerget, eller Krizevac, har et stort hvidt kors på toppen og under de fjorten stationer på vejen op gennemgår man Kristi lidelseshistorie. Der er sket mange mirakuløse helbredelse på vej op ad Krizevac og en tur barfodet i bøn er et must. Den forståelse man opnår af Kristilidelse, når man træder på småsten og brænder fodbalderne er ubeskrivelig. Man oplever smerten, men er samtidig opmærksom på den fantastiske forskel der ligger i Kristi lidelse og vor egen.

At opleve en eller flere af seerne er også et must. Vicka er på sin trappe hver eneste morgen og nede ved kirkens turistinformation kan man finde ud af, hvilken tolk, der er på (engelsk, tysk eller italiensk). Vi var også til en “privat” åbenbaring hos Maria Pavlovich og det er en fantastisk oplevelse. Man er fristet til at prøve at se noget, ligesom man også kan tage en masse billeder på åbenbaringsnatten i håbet om at der er noget på filmen.

Messen i anledningen af 18 års dagen var fantastisk. Det blev holdt udendørs med den nedgående sol og tusindvis af mennesker. Svalerne, som har bygget rede i de to kirketårne fløj kvidrene: hen over hovederne på os, mens vi sang Ave Maria. Det var som at være til gudstjeneste i himlen.

Byen ligger i en cirkel med marker i midten. Kirken, informationen, posthuset og banken og de fleste butikker ligger i den ene ende, mens Vicka, Maria Palovich og Åbenbaringsbjerget ligger i den anden ende. Vi boede i den anden ende. Det er hyggeligt at gå gennem markerne til messe og kan klart anbefales.

Kære Gud, hjælp mig! Hvad kan jeg sige, om Medjugorje andet end tag afsted. Det er tæt på himlen. Jeg - protestant og nykristen teologistuderende på jagt efter sandheden. Hvad er sandhed? spurgte Pilatus.

Er det nu rigtigt? Gik han på vandet eller var der bundpæle? Blev vandet til vin? Sker der mirakler i dag?
Svaret er Ja.

Den 24. juni 1981 kl. 18.45 viste Jomfru Maria sig for seks børn mellem 10 og 16 år. Og det har hun gjort hver dag lige siden. Børnene er blevet krydsforhørt og testet af politi, præster, psykologer og videnskabsfolk af enhver slags. Ingen har fundet tegn på fup. Trusler og forsøg på at få børnene til at “holde op” er heller ikke lykkedes. Den dag i dag fungerer de som ganske almindelige voksne mennesker med familie og børn, bortset fra at de bruger en stor del af deres tid på at fortælle verden, hvad Jomfru Maria fortæller dem. Tænk at ville opgive alt det, for at frelse os. Og så har man lyst til at vende tilbage til verden, tage sit kors op og følge ham.Ønsker man mere detaljerede oplysninger om seerne og deres historie findes der en masse bøger om emnet, som beskriver det indgående.

Før jeg rejste til Medjugorje spekulerede jeg ofte på, hvordan det mon var, at være i Himlen. Fred, glæde og tilbedelse i al evighed. Bliver det ikke lidt kedeligt?

At være i Medjugorje er som at være i himlen. Jeg har selv før tænkt på, hvordan det må være i himlen. Evig lykke - er det ikke lidt kedeligt? I Medjugorje opdager man, hvordan mennesker her på Jorden kan leve sammen i fred, tilbedelse og glæde. Og det er ægte.

Sker der mirakler i dag? Svaret er Ja.

Hvad er sandhed? Det spørgsmål stillede den romerske statholder Pontius Pilatus til Jesus for næsten 2000 år siden. Og det spørgsmål stiller mange i dag. Hvad er sandhed? Findes der overhovedet en absolut sandhed?
Jeg er 26 år gammel og studerer teologi på Københavns Universitet. Jeg er først blevet døbt som voksen. Jeg vil gerne være præst. Da jeg søgte ind på teologistudiet troede jeg, at nu skulle jeg ind og lære om sandheden. Jeg tog fejl.
Teologerne er ligeså uenige om tingene, som andre mennesker. Man kan være åbenbaringsteolog, skabelsesteolog, liberal teolog osv. Man kan tro på alt fra at Jesu bare var en almindelig mand, der sagde nogle kloge ting til, at han var Guds søn. Man kan tro på, at nadveren er et symbol eller at det rent faktisk er Jesu legeme. Jeg tror, at uenigheden dybest set bunder i tvivl. Er det nu rigtigt? Gik han på vandet eller var der bundpæle? Blev vandet til vin? Sker der mirakler i dag? Svaret er Ja.

Hjemrejsen er hård. Efter syv dage i paradis har man ikke lyst til at vende tilbage. Tilbage til bekymringerne, ensomheden, alle sårene og den travle hverdag. Da vi sad i toget på vej hjem, kom jeg til at tænke på Jesus. På hvordan man må have haft det med tanken om at forlade sin faders rige for at komme ned på jorden til os mennesker.
Gud, hjælp mig! Hvad kan jeg sige, om Medjugorje andet end: tag afsted! Det er tæt på himlen. Jeg - protestant og nykristen teologistuderende på jagt efter sandheden. Hvad er sandhed? spurgte Pilatus.

Jonas Lucas Christy


Lenker til pilegrimsmålet Medjugorje:

http://www.medjugorje.org/medpage.htm
http://www.medjugorje.org/










Nyttige guidebøker
fra Pilegrimskontoret

Noen spanske vandringsveier

Guidebøkene fra Verbum


Camino Frances på norsk


De spanske nordveiene


Camino Portugues


Oslo-Nidaros


Oslo-Nidaros på engelsk


Via Francigena, del 2


Husk pilegrimspass til vandringen
 


Luthens litteratur
Pilegrim ved verdens ende


Skjærgårds-
historier fra Nøtterøy


Selja, Sunniva-
kulten og pilegrimsmålet



Pilegrimsfellesskapet St. Jakob, Norge Huitfeldtsgate 11, 0253 Oslo, Tlf 22 33 03 11
Feil og kommentarer kan meldes nettredaktør.