Tilbake til start
Velkommen
Bli medlem!
Klikk her!
25. november 2017


Hovedmeny
Om Pilegrimsfellesskapet St Jakob
Pilegrimsvandring i Norge
Overnattingsguider
Pilegrimsvandring i Spania
Anbefalte nettsteder
Anbefalt litteratur







Web-kamera
Santiago de Compostela:
 

Fra Obradoiro-plassen foran katedralen i Santiago de Compostela.
Klikk for større bilde og valg av andre motiv












ANNONSER

Aktiv ferie og pilegrimsvandringer - på sykkel eller til fots - prøv:









Bente Berg
Gunnar Hokstad:

Caminominner





Anne Kristin Aasmundtveit:
Alle mine veier -
en pilegrims vandring








NB: Pilegrimskontoret i Huitfeldts gate 11 holder stengt mandag 27 november
Siste Åpent hus:
En portugisisk festaften
med Gry!

       
Tilbake til nyhetsoversikten _______________________________________________________________________


To pilgrimme ved vejs ende i Viborg
24.03.2007 00:47
I Viborg Domkirke tog Viborg Pilgrimscentrum vel imod to af den moderne tids pilgrimme. Den 49-årige Steen Vedby Nielsen har gået 4200 kilometer fra Viborg til Santiago de Compostela

En 25-årig kvindelig studerende fra Århus og en 49-årig social- og sundhedsassistent fra Nykøbing Falster repræsenterede den fremgangsrige danske pilgrimsbevægelse. Ståstedet var Viborg Domkirkes næsten 900 år gamle krypt. Umiddelbart har de to ikke så meget til fælles. Mette Bech Nielsen manglede et friskt pust før sin afsluttende bacheloropgave. Steen Vedby Nielsen skulle gå sorgen ud af krop og sjæl, efter at han sidste år mistede sin kone.
Viborg Pilgrimscentrum havde arrangeret en modtagelse i Viborg Domkirke. Fra samme lokalitet drog Steen Vedby Nielsen den 1. maj af sted på sit livs vandring. Målet var apostlen Jakobs grav i Santiago de Compostela. Den 26. oktober var han fremme, efter at han havde vandret 4200 kilometer fra det midtjyske til det nordvestspanske.

Natkirkepræst Henriette Korsgaard fra Viborg Domkirke gav ham ord med på vejen, og i lørdags fik hun også det afsluttende ord. Sammen med medlemmer af foreningen Viborg Pilgrimscentrum tog hun imod en Steen Vedby Nielsen, der stadig bar rundt på 14 kilo bagage, men som havde fået lettet sin sjæl.

"Ensomheden, da jeg i begyndelsen gik på den jyske højderyg, var slående. Efterhånden, som jeg gik, kom alt fra mit liv op til overfladen. Masker og roller. Da jeg ved målet steg op på et højdedrag, hvor pilgrimme gennem 1000 år har lagt en sten hjemmefra, følte jeg mig endelig fri for min sorg. Min sten var et blækspruttefossil, som jeg fik i hånden, da jeg dykkede på 12 meter vand ved Gedser Rev", siger Steen Vedby Nielsen. Drømmen om den ultimative vandring har været flere år undervejs. I løbet af få måneder sidste år døde hans kone, og som noget af det sidste sagde hun: "Så skal du følge din gamle drøm." Ifølge Henriette Korsgaard har kun fem danskere siden reformationen gået hele den lange vej fra Danmark til Santiago de Compostela. For Henriette Korsgaard er det helt naturligt, at troende også kan "bede med fødderne, når åndedræt og gang finder en særlig ro". Steen Vedby Nielsen er medlem af folkekirken, men
føler sig ikke specielt som troende:  "Jeg tror på det gode i mennesket. På turen oplevede jeg en følelse af, at jeg ikke skulle finde Gud. Han havde hele tiden været med. En Guds gave."

Den lille andagt var også for Mette Bech Nielsen. Da hun kunne forære sin far en "Jakobsskal" i gave, da han fyldte 60 år, fik hun fuld valuta for de 800 kilometer. Fra den 7. september til den 4. oktober vandrede hun den klassiske og sidste del af turen til Santiago de Compostela, "El Camino". "Turen var en ret pludselig indskydelse. Jeg følte, at jeg havde brug for ny energi og at finde mig selv. Så jeg aftalte med min lærer, at jeg kunne få en måneds udsættelse", siger Mette Bech Nielsen. Hun går på Jysk Center for Videregående Uddannelses ernærings- og sundhedslinje og er nok den, der ved, hvad krop og sjæl har godt af. Så hun ordinerede sig selv en gang "El Camino" og er lidt stolt over, at hun klarede 800 kilometer på 28 dage.

I krypten fortalte Henriette Korsgaard lignelsen om den fortabte søn, der vendte hjem til sin far, efter at han havde fundet sig selv og Gud. Faderen slagtede fedekalven af glæde. Viborg Pilgrimscentrum bød på en glad bid brød i sine
lokaler. Også for Steen Vedby Nielsen er et nyt liv begyndt. I dag, mandag, genoptager han sit arbejde i et vikarbureau, der leverer arbejdskraft til den psykiatriske sektor. Og så har han fundet en ny kvinde at dele glæder og sorger med på den videre færd ad livets landevej.

Viborg stifts folkeblad,  20. nov 06    

  

Henriette Korsgaard tog imod den

Henriette Korsgaard tog imod den "genfødte" søn, efter at hun den 1. maj sendte ham bort på en 4200 kilometer lang vandring.
Foto: Rune Feldt-Rasmussen.










Nyttige guidebøker
fra Pilegrimskontoret

Noen spanske vandringsveier

Guidebøkene fra Verbum


Camino Frances på norsk


De spanske nordveiene


Camino Portugues


Oslo-Nidaros


Oslo-Nidaros på engelsk


Via Francigena, del 2


Husk pilegrimspass til vandringen
 


Luthens litteratur
Pilegrim ved verdens ende


Skjærgårds-
historier fra Nøtterøy


Selja, Sunniva-
kulten og pilegrimsmålet



Pilegrimsfellesskapet St. Jakob, Norge Huitfeldtsgate 11, 0253 Oslo, Tlf 22 33 03 11
Feil og kommentarer kan meldes nettredaktør.