Tilbake til start
Velkommen
Bli medlem!
Klikk her!
23. november 2017


Hovedmeny
Om Pilegrimsfellesskapet St Jakob
Pilegrimsvandring i Norge
Overnattingsguider
Pilegrimsvandring i Spania
Anbefalte nettsteder
Anbefalt litteratur







Web-kamera
Santiago de Compostela:
 

Fra Obradoiro-plassen foran katedralen i Santiago de Compostela.
Klikk for større bilde og valg av andre motiv












ANNONSER

Aktiv ferie og pilegrimsvandringer - på sykkel eller til fots - prøv:









Bente Berg
Gunnar Hokstad:

Caminominner





Anne Kristin Aasmundtveit:
Alle mine veier -
en pilegrims vandring








NB: Pilegrimskontoret i Huitfeldts gate 11 holder stengt torsdag 23 november
Siste Åpent hus:
En portugisisk festaften
med Gry!

       
Tilbake til nyhetsoversikten _______________________________________________________________________


Pilegrim i Frankenland af Leiv Arne Grimstad
29.06.2006 14:59
Dansk omtale av "Pilegrim i Frankenland".

(se også her om boka)

Bagsidetekst:
Og alle de tårne i Frankenland,
de skinner som guld i det fjerne.
Så stilner de klokker, så her, så der,
så slukner det flammende aftenskjær,
og tendes den enslige stjerne:
Ave Maria.
(Theodor Caspari)

"Pilegrim i Frankenland" skildrar ei fysisk og mental vandring på pilegrimsvegen mot Santiago gjennom Frankrike - frå Le Puy til St. Jean-Pied-de-Port -- ei strekning på meir enn 70 mil.

Forfatteren rundar fjellviddene i Massif Central og går snorbeint gjennom eikesgogane ved Lot. I Garonne-bekkenet fyller vingardene og mais- og solsikkeåkrane synsranda - før Baskerland og Pyreneane kjem med sine rundare åser og nye fjell. Og alltid med eit historisk minnesmerke for hand.

Bogens forord: I 1987 kåra Europarådet pilegrimsvegen mot Santiago de Compostela i Spania til den første kulturvegen i Europa. Vegen - eller rettare sagt vegane - fører fram til dei jordiske leivningane etter Jakob, Jesu læresvein, som etter tradisjonen skal vere gravlagd i Santiago.

Ein legende fortel at Jakob, før han vart halshogd av Herodes Agrippa i år 53, hadde vore misjonær på Pyrenearhalvøya. Spanske jokobsvenner skal så ha reist til Jerusalem, der dei røva grava og førde beinpipene av Jakob tilbake til Spania.

Så var det lenge stilt. Mange vil gi Karl den Store (715-814) æra for å ha "gjenoppdaga" jakobsrelikviane. Fleire netter i strekk skal han ha sett ein stjerneveg strekke seg over himmelen frå det vi i dag kallar Nord-Tyskland, gjennom Frankrike, Baskerland og like til Galicia i det nordvestlege Spania. Ei natt dukkar apostelen Jakob opp i en draum, kledd som riddar, og fortel at han ligg gravlagd i Galicia, som enno blir skjendig undertrykt av dei muslimske sarassenarane, "det falske hedningefolket". Om ikkje Karl den Store, som hadde erobra så mange land og byar kunne ta på seg denne oppgåva også?

At ein eremitt finn ei grav der ei stjerne strålar ned mot ei mark, kan vi kanskje sjå i samanheng med Karl den Stora sine syner. Kyrkja slår i alle fall fast at Jakob er funnen etter hundreårs gløymsle. Eit kloster bliver bygt over grava, seinare ein stor katedral. Bynamnet Santiago de Compostela er ei direkte utleiing av det eremitten fann: "Den Heilage Jakob i Stjernemarka".

Funnet av jakobsrelikviane utløyste ei veldig pilegrimsvandring mot Santiago frå heile det kristne Europa. På det meste skal over ein halv million menneske ha lagt ut på Jakobsvegen, årleg.

Den første namnkjende Santiago-pilegrimen, biskop Godescalc, gjekk frå Le Puy i Frankrike i 950. Sidan har Le Puy vore rekna som det klassiske startpunktet for pilegrimstrafikken mot Santiago.

William Arentveds anmeldelse: Sproghistorisk hører norsk sammen med islandsk, færøsk og det nu uddøde shetlandsk til den vestnordiske gren af den nordiske sprogstamme, medens svensk, skånsk og dansk hører til den østnordiske gren. Norge kom ved dronning Margrethes ægteskab 1363 med den norske kong Håkon VI reelt under den danske trone og blev styret fra København de næste godt 450 år. Embedssproget var dansk, hvilket medførte at tale- og skriftsproget på Østlandet (omkring Oslofjorden) lå tæt på dansk. Ved freden i Kiel 1814 måtte den militærgale konge Frederik VI afstå Norges trone til svenskekongen Karl Johan som straf for, at Danmark under Napoleonskrigene havde støttet den forkerte side. I 1905 lykkes det omsider Norge at rive sig løs af unionen med Sverige, og den danske prins Carl - broder til den senere Christian X - bliver kronet som konge under navnet Håkon VII. I det 19. årh. opstod i Norge en bevægelse som ønskede et norsk skriftsprog, der var renset for dansk og udenlandsk påvirkning. Dette førte til udviklingen af nynorsk eller landsmål, baseret på dialekten i Møre og Romsdal Fylke på Vestlandet. Der opstod en heftig sprogstrid mellem tilhængerne af landsmål og tilhængerne af bokmål, skriftsproget på Østlandet. Striden varede ved til op mod 2. verdenskrig.

Bogen beskriver to menneskers vandring fra Le-Puy-en-Velay til St-Jean-Pied-de-Port. I 2002 fra Le-Puy til Cahors og i 2003 fra Cahors til St-Jean. Forfatteren, der betegner sig selv som sunnmøring (dvs. fra kysten ved Møre), er ledsaget af en kvinde ved navn Anne Gry. Om deres indbyrdes relation får vi intet at vide. Bogen indeholder mange sort/hvid fotografier af god kvalitet.

Forfatteren gør meget ud af at beskrive topologien i landskabet, der gennemvandres. Ord som ås og li, der på dansk mest kendes fra kryds-og-tværs, dukker ustandselig op. Endvidere får vi jævnligt at vide, hvilken kote (højdekurve) de går på. Vandringen er baseret på bøger af Arne Aakermann og Knud Helge Robberstad samt en artikel af Eivind Luthen. På den første del af turen fra Le-Puy til Conques har de intet kort og tager nogle gange fejl af vejen.

Nynorsk er tungt at læse. I begyndelsen går det meget langsomt, og jeg må hele tiden standse op og spekulere over betydningen af en sætning. Efter 60 sider går det lettere, og efter yderligere 40 sider læser jeg nogenlunde ubesværet. Dog dukker der jævnligt ord op, hvis betydning jeg ikke kan regne ud; men ud fra sammenhængen kan jeg nogenlunde fornemme, hvad forfatteren mener. Filologisk er det interessant, at han- og hunkøn er bevaret, og i stedet for det upersonlige stedord den skrives han eller ho (hun).

Forfatteren viser stort kendskab til historiske og religiøse emner, og han kommer jævnligt med bibelcitater (på nynorsk!). Han er også god til at formidle andres tanker; på et par sider gør han rede for hovedindholdet i Søren Kierkegaards "Begrebet Angest." Han begår i løbet af bogen flere interessante digressioner, hvis indhold synes at ligge pilgrimsvandringen meget fjernt. Her skal nævnes to.

I St. Albans hører han sangen "Turn, turn, turn" med The Byrds. Dette fører til at han citerer Prædikerens Bog 3, 1-8. På dansk: Alt har sin stund og hver en ting under himmelen sin tid: Tid til at fødes og tid til at dø, tid til at plante og tid til at rydde, tid til at dræbe og tid til at læge, tid til at nedrive og tid til at opbygge, (…). Dette fører så videre til en gennemgang af Oswald Spenglers "Untergang des Abendlandes," som handler om kulturers opståen, blomstring, forfald og undergang, symboliseret ved de fire årstider. Gennemgangen er så omfattende, at han fortsætter den i et tillæg bagest i bogen. Aftenlandet er dér, hvor solen går ned, og som association kan jeg forestille mig middelalderens pilgrimme, der efter Santiago har fortsat vandringen til Cap Finisterre (Finis Terrae = Verdens Ende). Det må have været en sælsom oplevelse at stå og se ud over havet og betragte solen gå ned derude i kimingen, hvor pandekagen ender, og hvorunder Helvedes flammer buldrer.

Ved Finieyrols står der en mindesten med et fotografisk portræt af missionæren Louis Dalle, der endte sine dage som biskop i Andesbjergene i Peru. Forfatteren fortæller over 15 sider den rørende historie om Louis Dalle, hans opvækst, lidelser, indsats for de undertrykte inka-indianere og hans død ved en busulykke.

Her er en smagsprøve på nynorsk. Den handler om den hellige Antonius, som i en alder af 55 år efter et langt ophold i ørkenen viser sig for folk igen.

Så kjem han der, så naturleg og klar, og med ei indre reisning det stråler av. Folk blir forbausa. Dei hadde venta ein fanatikar, ein einsporing. I staden møter dei eit naturleg menneske som har ein bodskap som ikkje er til å ta feil av: Det gjeld å setje kjærleiken til Jesus Kristus framom alt anna. "Kva er ein hyklar?" spør dei han. "Ein hyklar", svarar Antonius, "... er ein som lærer sin neste noko han sjølv ikkje har oppnådd". "Korleis vinn eg over fristelser og fiendar?" er eit anna spørgsmål. "Gjennom audmjukskap", svarar han. "Eg såg alle fiendens feller lagt ut over jorda, og eg sukka og sa - Kven kan unngå dei? Men då høyrde eg ei stemme seie: - Audmjukskapen." Antonius forklarer at vegen til sann audmjukskap går gjennom å kjenne seg sjølv; å sjå klart og ærleg på seg sjølv, sine feil og synder. Samtidig åtvara han mot å la seg blåse opp av eigen audmjukskap - som er den verste forma for hovmot.

Jeg fik audmjukskap til at betyde ydmyghed, og fienden er den Onde selv. Men eigen audmjukskap gav ingen mening.

Heldigvis kom Henrik Friediger mig til hjælp, idet jeg sideløbende læste hans bog "Mig og caminoen." Han skriver om en mand, for hvem det var lykkedes at fjerne al synd fra sit sind: "Åh tak min Gud," sukkede han, "så lykkedes det. Hvor er jeg blevet god." I det samme fór der som et lyn igennem ham, og han udbrød: "Satans også, nu må jeg begynder helt forfra igen." Pointen er naturligvis, at selvgodheden er en synd, og at hele hans projekt falder sammen, fordi det rummer den modsætning, at han ved at gøre det plasker lige i dér, hvor han sætter sig over andre, og så er han lige vidt.

Altså bliver den sidste af de nynorske sætninger til: Samtidig advarer han mod at lade sig blæse op af selvgodhed - som er den værste form for hovmod. Tak, Henrik!

Bogen er tydeligvis sammensat af korte dagbogsnotater, ofte nærmest i telegramstil, hvortil der efterfølgende er føjet uddybende oplysninger og betragtninger. Den glimrer ved sit fravær af humor, hvilket ikke gør det tunge nynorsk mindre tungt. Forfatteren kommer fra Vestlandet, hvor Indre Mission står stærkt. Han kredser til stadighed om religionen men røber på intet tidspunkt sine egner tanker og følelser. Bogen præsenteres på hjemmesiden for det norske Pilegrimsfellesskapet St. Jakob som en håndbog, hvilket jeg mener er noget af en tilsnigelse, da bogen er en rejsebeskrivelse og ikke en egentlig pilgrimsfører. For den, som har mod på at gå i gang med at læse nynorsk, indeholder den mange nyttige oplysninger, som kan bruges ved planlægning af ruten fra Le-Puy, bl. a. omtale af de gîtes (refugier), hvor der overnattes. Ruten kaldes Via Podiensis, og forfatteren refererer til Eivind Luthen, der hævder at podiensis er beslægtet med podium, altså noget, der er hævet over noget andet. Dette skulle komme af de koniske bjergtoppe langs ruten. Bogen er velforsynet med litteraturhenvisninger.

En søgning på Internettet gav desværre ingen biografiske data om forfatteren, udover at han er journalist og har udgivet 6 andre bøger.










Nyttige guidebøker
fra Pilegrimskontoret

Noen spanske vandringsveier

Guidebøkene fra Verbum


Camino Frances på norsk


De spanske nordveiene


Camino Portugues


Oslo-Nidaros


Oslo-Nidaros på engelsk


Via Francigena, del 2


Husk pilegrimspass til vandringen
 


Luthens litteratur
Pilegrim ved verdens ende


Skjærgårds-
historier fra Nøtterøy


Selja, Sunniva-
kulten og pilegrimsmålet



Pilegrimsfellesskapet St. Jakob, Norge Huitfeldtsgate 11, 0253 Oslo, Tlf 22 33 03 11
Feil og kommentarer kan meldes nettredaktør.